Om Fodterapi

Bliv klogere på hvorfor fodterapi er godt for dig og din krop.
På siden her har jeg samlet lidt information omkring fodterapi generelt.

Hvad er fodterapi?

Fodterapi er forebyggelse og behandling af fodlidelser ydet af en statsautoriseret fodterapeut. Autorisationen er din garanti for fodterapeutens anerkendte uddannelse og dermed behandlingens kvalitet.

Fodterapi kan være en nødvendig del af egenomsorg. F.eks. ved diabetes og mange gigtlidelser. Vi har imidlertid alle behov for den forebyggende behandling, der består i kontrol af fodens status, vejledning om egen pleje, fodtøj, fodgymnastik og andet, som kan bevare dine fødder sunde og raske.

Fodterapi er også bl.a. klipning af negle, beskæring af hård hud og ligtorne og fremstilling af individuelle indlæg, samt påsætning af bøjler til opretning nedgroede negle.

Smerter i ryg, knæ eller hofte? ​

Har du smerter i ryg, knæ eller hofte, kan dette sagtens skyldes. Hvis dine fødder ikke fungerer anatomisk korrekt, absorberer de ikke stød, og det kan forplante sig til andre dele af kroppen.

Det kommer især til udtryk, hvis du dyrker en sportsgren, som belaster dine fødder. På baggrund af en analyse af din gang, udarbejder jeg som fodterapeut, specialindlæg, som kan kompensere for ubalancen og dermed afhjælpe eller forebygge smerter f.eks. ryg, knæ- eller hofte.

Lider du af leddegigt?​

Hvis du lider du af leddegigt, kan du risikere at dine fødder forandrer sig, fordi de påvirkes af sygdommen. Forandringen kan betyde, at dine fødder kommer ud af balance og blandt andet slider huden uhensigtsmæssige steder, hvilket kan give dig smerter.

Jeg kan som fodterapeut aflaste gigtramte fødder ved hjælp af specialindlæg, så smerterne lindres og problemerne holdes nede.

Ømme fødder og tæer?

Oplever du smerter eller ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, nedgroede negle, ligtorne og lignende. Fodterapeuter behandler og fjerner stort set alle slags fodproblemer. Har du du allerede nu ømme fødder, så tøv ikke med at kontakte mig.

Diabetes 

Lider du af diabetes er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt andet lettere opstår sår, koldbrand og neuropati (følelsesløshed).
Derfor bør du straks kontakte en statsautoriseret fodterapeut som f.eks. mig, hvis du har mistanke om, at dine fødder har udviklet et problem. 

Når du ønsker at forebygge

Sunde fødder kommer ikke af sig selv. De skal plejes regelmæssigt ligesom hud, hår og negle. Den daglige pleje kan de fleste selv klare med et par gode råd fra fodterapeuten.
Men indimellem har fødderne godt af at få professionel pleje, så alle småskavanker fjernes og så du fortsat kan gå, løbe eller hoppe uden at føle smerte.